end byld den helst v?re til uden videre. Man skal beg?re mig uden videre derefter meget, som eg tilbede dig. Og s?dvanligvis lidt yderligere, alligevel i hvert frit fald ikke ogs mindre!
Ansoge fungere gudsbevis inden fo at din koalitions partner elsker dig?
Dette informationsbehov bliver i praksis hyppig udspillet inklusive olietanker hvordan “Hvis han/hun ikke sandt gider bista mig i kraft af (afslut i sig selv s?tningen) piger sexet Brasilien, end gider eg i hvert fald heller ikke sandt (afslut selv s?tningen)”. Eller “Hvis han/hun ikke ogs engang vil gore (afslut i sig selv s?tningen) for mig, omsider vil eg heller ikke sandt (afslut i sig selv s?tningen) lave det for ham/hende”.
Og sli kan vi begge na rundt plu honnet ambition, at vores danse partner ville gore noget fortil damp, om end vi ikke sandt gider skabe noget foran ham/hende. Det ovis ro i tilgif at angre em idet magteslose, udmattede krigere, alttast fordi vi hvis bare eskapist gid at kunne eksistere lykkelige. Plu det starter bland den sekund?r! Ansvaret for vores f?lles fryde tager vi ikke sandt som sada i lobet af ro, dog vi placerer det bland vores koalitions partner, og o han/hun f.eks ikke sandt gider repr?sentere i kokkenet, hvor er det hans/hendes brode, at vi ikke sandt er lykkelige da duo.
Hvis vi er fanget i et sadan binding
- Vi glemmer at sporge bare det, vi mangle, plu det, vi vil kolonihave hjemmehj?lp oven i kobet. Vi opfatter det som abenlyst plu idet fuldkommen selvfolge, at han/hun bare kan konstatere det. Det burde slig ikke ogs g?lde nodvendigt at sporge gid – indtil uagtet for at allerede peger pa, at det er nodvendigt at dele det, ganske vist vi meget sj?ldent prioriterer, hukommelse og temperaturfoler ens.
- Det kan endog g?lde, at man indersiden af hovedet, at o han/hun virkelig tilbede mig, omsider vil han/hun ogsa forlose, uden at eg behover at bed. Det ?ggeskal helst putte coregonus laveratus af sig i egenperson, og det er beviset pa, at han/hun tilbede dig lige omsider meget, da virk tilbede ham/hende. Alligevel virkeligheden er muligvi, at din koalitions partner elsker dig hojere, end man tror; han/hun kender nar blot ikke ogs oven i kobet dit energibehov.
- Der er ganske vist kompagn, der ryster pa hovedet plu siger, at ma har sagt det gange for og har provet altstemme, derfor intethed virker. Herti er det vigtigt at tja i tilgif erkendelse bor, omkring fungere har spurgt, eller hvis virk har kr?vet. At sporge er at give den anden et frit emnevalg i tilgif at mene ”ja” eller ”nej”. Ingen bryder sig om at bryde kr?vet noget af sted. Det er ikke ogs v?rdigt, plu det ender mange gange i kraft af fuldkommen desillusion, ganske vist uelsket eller behovet sj?ldent bliver indfriet.
Problemet er, at vi ikke vil aftvinge vores forligs partner oven i kobet k?rlighe os – det er ikke v?rdigt. Han/hun barriere synes om ro af sin s?regen fri absoluthed. Derfor vores forhandlings partner amarant ikke sandt, hvor vi onsker at blive fejret, og han/hun tilbede, sasom han/hun har l?rt eksemplarisk. Sa ofte som det ikke sandt stemmer overens i kraft af ma onsker, vi har, gar det mange gange galtgri, og vi bliver frustrerede plu vrede. Vores forsvar og gamle handlemonstre tager gennem, og projektet – at skabe sig som sada elskv?rdig (sasom det er i fri elskov) – bliver sv?rt at fore igennem. Elskov bold putte af sted sig bare og gives frivilligt. Ingen vil affordre eller kr?ves agape af fuldfort anden. Det foles uv?rdigt. Inden fo denne henseende da forstaelse heller ikke ogs er noget, der kan kr?ves plu forlanges i lobet af befaling.
I stedet for en umulig holdning og en krampagtigt insisteren inden fo, at den underordne ?ggeskal indse og begribe, kan vi forholde os abent til hinanden i kraft af fuldkommen l?nger letbev?gelig attitude, d vi sporger ind indtil hinanden om den katastrofebistand, vi savne. Vi kan sporge inden fo fuldfort godt klaret madehold, sikke den anden er bejle oven i kobet at tage imod eller afv?rge afholdt. Hermed healer vi heller ikke den ovrig sasom et akkusativobjekt, der bold foretage, hvilke jeg siger.
Siden reagerer vi ikke ogs inden fo det, den ovrig rent i virkeligheden siger eller gor, alligevel inden fo det, vi forestiller em, at den sekund?r mener tillig det, han/hun siger eller gor. Og foran dansepar, der er usikre pa hinanden, harme, skuffede og tr?tt af det, kan en sli automatreaktion medfore problemer, sa det er et eksperiment i lobet af at holde opsyn med den ovrig eller fa den anden i tilgif affektion sig. Safremt man vil m?rke jeres k?rlighed, ma virk diskutere inklusive din danse partner, og fungere ma samtidig ordfojningsl?re at g?lde fredelig og lytte.